Frem med planterne når boligen skal sælges!

Så skete det endelig! Kæresten og jeg har købt hus med udestue og stor have til alle mine planter, og der er kun halvanden måned til vi skal flytte. Vi er så spændte😀 Nu er der kun lige det, at vores egen lejlighed skal sælges, og det kan kun gå for langsomt. Når alt det praktiske er ordnet med mægler, prissætning og bank, skal lejligheden vises frem til en masse mennesker. Den skal derfor gerne præsenteres så godt som muligt, så man kan se alle de mange muligheder der er i den.

Som plantegal er min tilgang til boligpræsentationen selvfølgelig at gøre brug af alle mine dejlige planter, og det er slet ikke så tosset at bruge ting du allerede har, så du på en billig måde kan få boligen klar til salg. I det her indlæg vil jeg komme med nogle fifs til at shine boligen op – med ekstra fokus på det botaniske hjem. Du kan bruge dem når dit hjem skal fotograferes eller når der er åbent hus og fremvisninger. Hvis du bare har interesse for planter i boligindretningen er der også lidt at komme efter. Min far har drillet mig med at vores lejlighed aldrig har set så pæn ud som den gør nu hvor vi skal af med den😅 og jeg ærger mig da også lidt over, at jeg ikke har gjort mange af tingene tidligere. Heldigvis kan jeg tage meget af det med videre til vores nye hus.

Læs videre “Frem med planterne når boligen skal sælges!”