Hvad er en god begynder plante?

Jeg har hørt fra flere, at de godt kan lide planter og gerne ville have dem i deres hjem, men at de simpelthen er for dårlige til at passe dem, så de dør på kort tid. Derfor anskaffer de istedet (gud forbyde det) kunstige planter som erstatning eller andre pyntegenstande istedet for planter. Og det er jo synd, for så har man et eller andet sted givet op og lukket døren for en utrolig skøn og spændende verden. I dette blogindlæg vil jeg komme med tips til hvordan du som ny i planteverdenen kan begive dig ud på denne farlige færd og komme sikkert igennem, få nogle hurtige succesoplevelser og langsomt bygge på. Hvem ved, måske vil du en dag blive den heldige indehaver af en “urban jungle” – et botanisk hjem, der emmer af tropeskov, og folk vil kende dig som “den plantegale”.

Planter som vækker din begejstring😍

Mange tror fejlagtigt at en god begynder plante kun handler om at vælge en hårdfør plante, så de anskaffer sig en billig kaktus eller sukkulent fra det nærmeste indkøbscenter; en af de der planter som står på de der lister over “ti planter du ikke kan dræbe”. Her er hvad der er galt med den strategi: Du køber en plante som du egentlig ikke synes særlig meget om, men tænker, at det er en god plante at øve dig på. Den nye plante får ikke kærlighed, da den er mærket “forsøgskanin” eller grim ælling eller 1. stadie inden der investeres  i “rigtige” planter. Den stakkels plante bliver forsømt og ender på trods af dens hårdføre natur alligevel med at dø.
En stakkels aloe vera, der har set bedre dage. Billede af angie mcroberts
Jeg anbefaler istedet, at du som udgangspunkt går efter en plante, der vækker din begejstring, inden du tager alle andre ting i betragtning. Det må gerne være lidt ligesom en mild forelskelse; der går et lille sus igennem dig hver gang du ser på den eller bare tænker på den. Du synes den er smuk, nærmest vidunderlig, dufter godt eller bare er vildt interessant. Du har lyst til at kæle for den, forkæle den, pylre om den og imponere alle dine venner med billeder og historier om den. Okay, det behøver måske ikke være så heftigt, men planten skal på en eller anden måde fange din interesse. Derved er du ekstra engageret i at passe den fra start.
Denne kinesiske elm var nok min første rigtige plante forelskelse. Jeg faldt for dens snoede stamme (var ikke så vant til at se bonsai dengang) og dens søde små blade med riflede kanter. Jeg holder stadig meget af den i dag selvom den har nogle lidt dybe ar efter stram indbundning “wiring” fra inden jeg fik den. Jeg har fjernet al ståltråd omkring den og bruger nu mest pruning (afklipning) af blade og grene til at træne den.

Planter du udvikler et forhold til

Nogen kan måske sagtens holde deres nye plante i live de første par uger, men efter det går det galt og planten som du ellers var så god til at vande og nusse om i starten bliver glemt; den bliver sporadisk vandet, når du ved et tilfælde opdager at dens blade hænger slapt, for du kan ikke huske hvornår du sidst har tjekket op på den. Igen er det lidt ligesom med forelskelsen, der efter et stykke tid lægger sig. Derefter starter “forholdet” til din plante, hvor du skal få hverdagen til at fungere med den; du skal kende dens behov for vand, gødning og sol og kunne passe det ind med de andre rutiner du har. Her er det vigtigt at du stadig holder flammen i live, så det ikke kun føles som pligt for dig at passe din plante, men at du stadig kan mærke den entusiasme og glæde som først fangede din interesse for netop denne plante.
Husk på den dejlige følelse du havde første gang du mødte din plante. Billede af Quinn Dombrowski
Der er flere måder at gøre det på – i bund og grund handler det om at lære din plante godt at kende og forny forholdet til den. Du kan eksempelvis købe en flot potteskjuler til den eller en keramik figur eller andet brugskunst der matcher den. Du kan flytte rundt på planten, så den spreder liv andre steder og du ser den fra nye sider.
Jeg var blevet lidt træt af min azalea bonsai, da jeg syntes den var grim, men så hæklede jeg en potteskjuler af noget sivsnor, og jeg blev meget gladere for den efterfølgende. Jeg kom så senere hen til at dræbe den, fordi jeg gav den forkert jord, men det er en anden historie.
Du kan også formere din plante ved at tage stiklinger af den eller dele den ud i flere potter, hvis den har mange stilke. I det hele taget skal du følge op på din plante, ligesom når du spørger ind til kæresten hvordan hans dag har været, så du bemærker og værdsætter de mange forandringer din plante gennemgår. Samtidig udvikler du også din forståelse for planten; lærer at “lytte” når den mangler vand og gødning eller når den har det godt, så der kommer nye skud og spirer på den. Nye spirer også kaldet “babyer” er en af de største glæder ved at være planteentusiast; det både bekræfter dig i at du er ved at have styr på din plante og det er også en vidunderlig følelse, at du på en måde har været med til at “skabe noget nyt”.
Nye spirer er noget af det bedste jeg ved. Læs også Du ved du er plantegal når

Planter du kender navnet på

Det er en god idé at google din plante, hvis du kender navnet på den. Det kan hjælpe dig med hurtigere at lære din plante at kende igennem diverse pasningsvejledninger, som du kan finde på nettet. Du kan også navngive din plante, eks. kan du kalde din philodendron for “Dr. Phil” eller din Monstera for “Monsteret”. Det kan gøre det sjovere at omtale dem og nemmere at knytte et forhold til dem, og det kan hjælpe dig med at huske hvilken art din plante tilhører.
Google navnet på din plante og søg efter pasningsvejledninger eller “care” på engelsk.
  Hvis du ikke kender navnet på din plante, kan du melde dig ind i en plantegruppe på Facebook, poste et billede af den og spørge om der er nogen der kender navnet. Jeg er medlem af flere plantegrupper på Facebook, også amerikanske, og næsten alle steder er medlemmerne ret gode til at hjælpe med at identificere hinandens planter. Nogle gange går der sport i det, så folk prøver at være den hurtigste til at svare eller komme med den mest præcise artsbetegnelse (hvis der er en generel art og flere underarter). Du kan også løbende poste billeder af din plante i Facebook plantegrupper og komme med opdateringer. Andre planteentusiaster er ofte bedre til at komme med opmuntrende kommentarer og thumbs up end dine venner, som måske ikke er så interesserede i planter. Det kan også give fællesskabsfølelse og motivation at snakke med ligesindede.

Hårdføre planter

Billede af Quinn Dombrowski
Ja, her kommer de så “de hårdføre planter”, men som nævnt tidligere i dette blogindlæg er det slet ikke det vigtigste, og jeg vil tillade mig at uddybe betegnelsen, for hårdføre planter handler ikke kun om planter med lavt vandbehov, som du kan tillade dig at forsømme i ny og næ, eks. kaktusser eller sukkulenter og pengetræer. Det kan også være planter med lavt lysbehov, eks. dracaena, calathea (fiskebensplante), fredsliljer, anthurium (også kaldet flamingoplante), der er gode stueplanter, fordi der er mørkt i flere dele af en lejlighed eller et hus.
Fredslilje, spathiphyllum wallisii. Billede af Peter Grima
Planter der har høj vækst / gror som ukrudt er også hårdføre, da visne blade hurtigt erstattes af nye, eks. mange hængeplanter såsom efeu, væddeløberen, vandrende jøde, den kløverformede skovsyre og dens røde udgave vulkansurkløveren (også kaldet rød skovsyre). Jeg kan især godt lide vulkansurkløveren for dens små gule blomster, der hele tiden erstattes af nye. Det er nærmest en konstant blomstrende plante. Den skal selvfølgelig have en vis størrelse før den begynder at få mange blomster (min er ca. i en 20 cm  potte i diameter).
Vulkansurkløver, rød skovsyre eller oxalis corniculata gror helt bogstaveligt som ukrudt. Du kan finde den mellem fliserne, i stensprækker og andre uønskede steder. Hos mig står den i en fin terrakotta potte. Billede af Andreas Rocksteln
Planter med mange blade er hårdføre, fordi de har “meget at give af” forstået på den måde, at bliver de forsømt i en periode er det kun nogle af bladene der dør af gangen og der er stadig mange tilbage uden at de ser mærkelige ud mens har du en stor palme med kun tre-fire store blade er det ret tydeligt at se hvis bare én af dens blade visner.
En palme med få, store blade, hvor du tydeligt bemærker de visne blade. Billede af Heather Dawn
Kan du godt lide philodendron, så har philodendron xanadu typisk flere blade end fingerphilodendron (også kaldet monstera). De har ellers nogenlunde samme vand- og lysbehov. Det er en god idé at fjerne visne blade med det samme. På den måde kan du løbende kontrollere om der bliver ved med at komme visne blade og derved justere din vanding eller placeringen af planten. Det kan også være med til at stimulere vækst af nye, friske blade. Hvis du lader de visne blade blive er det svært at finde ud af hvad de er kommet af og hvornår de er kommet, og så er det også grimt at se på. Min kære Syzygium buxifolium i den smukkeste petroliumsblå potte! Lige da jeg fik den kom jeg til at give den for meget vand. Den stod indenfor, lidt køligt, så den havde været våd i et stykke tid og fik mange brune spidser på bladene. Jeg fjernede alle de brunede blade og lagde den ud i solen. Fordi den havde så mange blade i overskud var det slet ikke til at se. Jorden tørrede op og den fik nye, friske blade. Frem for at vente til en plantes blade bliver gule før du justerer vand og lys kan du anskaffe “advarelsesplanter”. Det kan sagtens bare være lidt ukrudt som du med vilje lader gro i den samme potte som din hovedplante. Hvis din advarelsesplante går hen og dør eller visner, så ved du at din hovedplante også snart får det dårligt, hvis du ikke ændrer på noget. Det kræver selvfølgelig at din advarelsesplante er mindre hårdfør end din hovedplante, og du skal have nemt ved at kunne se om den har det skidt. En god advarelsesplante er skovsyren; i lille størrelse fylder den ikke så meget, den er pænere end mange andre ukrudtstyper og det er nemt at se når den visner. Husk blot at hive lidt af den op engang imellem, så den ikke bliver for stor og stærk.
I samme potte som min japanske løn har jeg ladet lidt vulkansurkløver gro som “advarelsesplante”. Hvis den går hen og visner er jeg advaret om, at der kan være noget galt med vand, lys eller gødning.
Store planter er mere hårdføre end de små udgaver af samme art. Igen handler det om, at de har mere at give af, fordi de er mere udviklede end deres yngre udgaver. Nye spirer eller unge planter er mere sårbare end de voksne planter, så du skal passe på når du deler dem ud i mindre potter. De har ikke et særlig stort rodnet og deres stilke er ofte blødere, så du kan komme til at knække dem eller beskadige deres rødder, og selv et lille knæk kan gøre stor skade. Det betyder ikke nødvendigvis at alle store planter er stærkere end små planter af andre arter. Eksempelvis kan en dværgart godt være ret hårdfør selvom den er lille, fordi den stadig er voksen og veludviklet, men generelt tager det længere tid at dræbe en stor plante end en lille. Planter med få krav til jorden eller slet ingen krav, som tillandsia luftplanter, er også hårdføre, da du ikke skal holde øje med om jorden er våd eller tør eller om planten skal ompottes og hvilken type jord der så skal i. Eksempelvis er der mange, inklusiv mig selv, der kommer til at dræbe azaleaer eller rhododendron planter, fordi de giver dem forkert jord. De kræver surbundsjord og ph-værdien i almindelig plantejord er ofte for høj til dem, så de dør lige så langsomt i den forkerte jord, selvom du er god til at vande og give dem lys.
En ionantha rubra tillandsia luftplante kan placeres på mange forskellige måder. Du kan binde den fast til en snor og hænge den fra loftet, lægge den på bark og døde trærødder eller ligesom på billedet i et glasterrarie på nogle sten eller uden sten.
Er du til blomstrende planter er orkidéer meget gode hvad angår jordkrav. De er epifytter ligesom tillandsiaer, hvilket vil sige, at de normalt gror på andre træer og får fugt fra luften og regnvand, der løber henover barken på de træer som de har hæftet sig fast på. De skal derfor ikke plantes i tæt jord, men i en løs bark blanding, og de kan godt lide at få sprayet vand på bladene. Når blomsterne dør, betyder det ikke at hele planten er død. Ligesom mange andre plantecyklusser stopper blomstringen på et tidspunkt. Grunden til at der er mange der tror orkidéen er død, når der ikke er blomster på den, er fordi man næsten altid ser dem i supermarkederne med blomster og blomstringsperioden er meget lang, så folk kan have en tendens til at tro at orkidéer altid har blomster på sig. Når alle blomsterne er visnet og der ikke er flere knopper som kan springe ud, kan du klippe hele blomsterstilken af, så vil der efter noget tid skyde en ny blomsterstilk op.
Jeg er normalt ikke til blomster men lige netop orkidéer kan jeg godt lide. Billede af Kārlis Dambrāns
Hårdføre planter som du synes om er de bedste begynder planter du kan vælge. For at vende tilbage til det med begejstring og forelskelse, så er det vigtigt, at du er vild med dine planter. Du behøver ikke at vælge en oplagt, hårdfør plante. Er du vild med bonsai planter eller miniature planter, som ikke er almindelige begynder planter, er der stadig forskellige sværhedsgrader inden for den kategori. Eksempelvis kan en buskportulak være en god starter bonsai, fordi det er en sukkulent art, der besidder sukkulentens hårdføre kvaliteter i form af lavere vand- og lysbehov end andre bonsai.
En buskportulak i baggrunden og en tillandsia i forgrunden. Buskportulakken har en fast placering længere inde i min stue, hvor der er nogenlunde med lys men slet ikke ligeså meget som på min altan og i vindueskarmen.
Der er mange andre sukkulenter, som du kan bruge som bonsai plante, så længe de har et træ-lignende udseende; de er både billige og hårdføre. Du kan også vælge den klassiske kinesiske elm med dens mange blade og kraftige vækst, som gør den til en god begynderbonsai. De mest almindelige bonsai, som mange nybegyndere brænder sig på, er ficus retusa og ficus ginseng (ginseng ligner retusaen, men har nogle større knoldlignende rødder). Du ser dem ofte i IKEA og af og til i Netto og Bilka. De kan egentlig være okay begynder bonsai, men de er helt sikkert ikke for alle. Ficus bonsai planter er faktisk meget lyskrævende, og dem der køber dem til at stå i et mørkt hjørne vil hurtigt se dem tabe blade, fordi de ikke får nok lys. De har også ret store blade, så du vil tydeligt kunne se det når de taber bladene, hvilket kan være en nedslående oplevelse, og så er de heller ikke specielt billige.
Ficus retusa kan være meget smuk pga. dens tykke stamme og den ser godt ud flere stammer sammen, men det er efter min mening ikke den bedste begynder bonsai.

Flere planter og øvelse

Du skal være forberedt på at det ikke er sikkert din første plante kommer til at overleve, heller ikke nummer to, tre eller endda fire og fem. Alt der er noget værd kræver tid, øvelse og tålmodighed. Du kan gøre mange ting for at prøve at forhindre det, og du kan også gøre nogle ting for at mindske skaden når det sker. For at forhindre det sker, kan du følge nogle af de råd jeg har været inde på om at gå efter hjertet og ikke kun efter fornuften, når du vælger planter; lær din plante godt at kende, dens navn og hvordan den bedst trives. Du kan vælge hårdføre planter med lavt vand- og lysbehov eller gå efter planter der er store, har mange blade eller ikke stiller høje krav til jorden.
Jeg har stadig ikke mestret kødædende planter, tror jeg er oppe på min syvende eller ottende døde, kødædende plante, men jeg bliver ved med at prøve. Lige nu har jeg en enkel venus fluefanger (ikke den på billedet) men den har det ikke så godt.

For at forhindre omfanget af skaden, hvis dine nye planter dør, kan du anskaffe flere, billige planter med et par ugers mellemrum, så du ikke lægger alle æggene i én kurv men fordeler din indsats over flere planter. Er der en af dem som dør, så har du en anden frisk plante, at arbejde videre med. Når du vælger flere planter kan du kombinere forskellige strategier. Eksempelvis kan du anskaffe en hårdfør plante med mange blade og en anden plante med lavt vandbehov. På den måde træner du dig selv i forskellige plante dicipliner og du finder ud af hvilke typer planter du er god til. Eksempelvis kan det være du er god til at vande jævnligt men du har svært ved at bedømme om en plante har det skidt ud fra udseendet af dens blade. Så kan du begynde at købe planter med lidt højere vandbehov og vente med at købe planter med færre blade eller bruge “advarelsesplanter” i form af lidt ukrudt som du lader gro sammen med din plante.

Bliv ved med at presse dig selv lidt med nye planter der ligger lige over dit mestringsniveau og hav samtidig nogle planter som du godt kan klare, så du ikke mister modet. Eksempelvis kan du for hver svær plante anskaffe tre nemme. På den måde udvider du stille og roligt dit plante repertoire og en dag kan du mestre en hel jungel af planter.

Har du andre gode råd til at vælge begynderplanter eller kender specifikke plantearter, som er nemme, må du meget gerne tilføje dem i kommentarfeltet💚

Læs også Du ved du er plantegal når…

 

2 kommentarer til “Hvad er en god begynder plante?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *