De første tegn på rødder er ved at vise sig på mine hvidbrogede monstera stiklinger💚
Der findes flere teknikker til at gro rødder. Jeg har brugt to forskellige teknikker. Den på billedet er kommet af at stikke en stilk med luftrod ned i et glas og stå lyst. Der er gået ca. to uger før rødderne er begyndt at vise sig, hvilket er lidt længere tid end mine almindelige monstera stiklinger. Der går også et stykke tid endnu før rødderne er lange nok til at stiklingen kan plantes ud.
Den anden teknik jeg har brugt er at stikke en stikling med luftrod direkte ned i jorden. Man skal dog huske at holde jorden fugtig uden at den er sjappet. Jeg har ikke løftet for at se om der er kommet rødder på dem endnu.
Der er også ved at bryde nogle rødder igennem på den øverste luftrodsstump
En ting der har overrasket mig lidt er at det faktisk er en stikling med ret kort luftrod der har fået rødder først. Jeg har også taget nogle stiklinger med længere luftrødder på omkring 20-30 cm, men der er ikke slået rod på dem endnu.