Et af de største udgifter til mini terrarier er prisen på glas og glaskrukker. De kan sagtens løbe op i 200 kr. pr. glas især hvis du går efter nogle sjove former, såsom de populære geometriske former eller bare firkantede glas til orkidéer.

IKEA og Søstrene Grene sælger nogle fine glaskrukke til omkring 6 kr. til 50 kr. stykket. De har for eksempel syltetøjsglas i Søstrene grene og gennemsigtige krus med hank i IKEA. Meeen det kan godt blive lidt kedeligt kun at have de samme glas og for at være helt ærligt så synes jeg ikke de er så gode i størrelsen. Der skal helst være lidt bredde / diameter til for at kunne give plads til de fine planter du vil plante ned i.

En rigtig god måde at spare penge på er at købe glassene på loppemarkedet.
Jeg har lige været ude og indkøbt tyve forskellige glas. Og du kan være rigtig heldig at finde nogle fine typer. Jeg er især glad for en punch lignende krukke med låg og hul til en øseske. Og så har jeg fundet et mini akvarium kun til 25 kr. Sikke et scoop!

Minusser ved at købe brugt

Eneste minus er, at glassene jo er brugte og er i forskellig stand. Jeg fandt heldigvis ud af at et a syltetøjsglassene var med skår i låget inden jeg fik det med hjem, så jeg kunne nå at returnere det.

Endelig er der mindre fejl såsom småridser og snavs, der kan vaskes af. Jeg fik også nogle glas med hjem hvorpå der var skrevet på lågene, fordi de var blevet brugt i køkkenet til bestemte formål. Der stod “salt” på et glas og “rugmel” på et andet. De fleste af lågene var forholdsvist nemme at rengøre. Jeg brugte lidt neglelaksfjerner og viskelæder til at få det af. Dog var den med “salt” på temmelig svær.

Brug en stærk sprit til at fjerne gammel tus

Jeg har brugt alverdens internet tips til at rengøre det uden held. Først neglelaksfjerner, så sprit, så nogle lidt alternative nogle som jeg er mindre stolt over at indrømme (tandpasta og kaffe). Uden held. Jeg skrev til nogle af mine veninder der er laboranter og vant til det med kemikalier, og jeg fik anbefalet at bruge en stærkere sprit på 99,9%. Den jeg brugte var kun på 93% og så var den lidt gammel, så jeg fik at vide at den nok ikke var så stærk længere. Så skal have fat i en stærk en snart.

Mine tyve nye glas og min hund Bella har fundet sig godt til rette i det lille akvarium 🙂

Brug eddike til at fjerne kalkpletter

Ellers har det været nemt at rengøre glassene. Sæbevand til snavs og eddike til kalkpletter har været nok. Hvis du vil begrænse omkostningerne ved at lave terrarier og ikke har noget imod lidt manuelt arbejde, kan jeg helt sikkert anbefale at du køber glassene på et loppemarked. Og så har man også god samvittighed bagefter ved tanken om at genbruge ting istedet for blot at indgå i det store forbrugsmønster.